Udskriv siden

Heste & ponyer

Her på siden kan du se et billede og en beskrivelse af de heste vi har i stalden på nuværende tidspunkt. På undersiden kan du se et billedegalleri over de heste vi haft i stalden tidligere. Såfremt der mangler beskrivelser og eller billeder af hestene i stalden, er dette fordi hestene er nye og vi derfor ikke har haft fotografen ude endnu, og ejheller kender hesten så godt at vi kan skrive en beskrivelse af denne. God fornøjelse!

 

Beskrivelse af nuværende heste

Fulde navn: Abu Race: Dansk varmblod/fjorhest Køn: Vallak

Abu er en meget samarbejdsvillig hest og han kan godt lide at blive brugt.

Han kan rides af alle og elsker at springe. Terrænet er det bedste han ved og han er en af vores mest stabile heste i terrænet. Abu går voltigering om søndagen.

Abu elsker at lege med de store drenge ude på folden og han er bedste venner med Waza.

Fulde navn: Balder Race: Blanding Køn: Vallak

Balder er en meget bestemt pony, som kræver en seriøs rytter, som kan sætte sin vilje igennem. Tilgengæld belønner Balder arbejdet ved at gå rigtig pænt.

Balder er ellers en sød og rar pony - meget glad ved at blive nusset om.

 Hvis I har svært ved at se forskel på banen, så er det fordi at Balder og Krøis ligner hinanden meget.

Fulde navn: Bella Race: Blanding Køn: Hoppe

Bella er dejlig rolig pony, som er nem at styre. Hun kan dog til tider godt være lidt små fræk og lave noget ballade. Men ellers er hun en dejlig børnehest, som kun bliver brugt til begyndere og letøvede.

Hun har slidgigt i forbenene og må derfor ikke blive hårdt belastet - såsom at springe eller gå på de øvede hold.

Bella har været på rideskolen i mange år og har altid været en af vores mest eftertragtede ponyer.

Så snart det kan lade sig gøre skal hun pensioneres og ud et sted hvor hun kan nyde sin alderdom.

Fuldenavn: Guldenberg Black Surprise, men vi kalder hende Blackie Race: Welsh cob Køn: Hoppe

Blackie er en dejlig frisk og fremadgående pony, som kan rides af alle.

Hun er nem at styre og håndtere både fra jorden og fra ryggen.

Kan godt lide at være i terrænet og vil gerne springe.

I perioder kan Blackie godt være sur og tvær, så vær god ved hende og prøv at muntre hende op.

Blackie er gammel kørepony og har kendt Playboy før de begge kom hertil rideskolen. De er kærester og kan ikke undvære hinanden.

Fulde navn: Candy Race: Blanding Køn: Hoppe

Candy er en glad og fremadgående pony, som elsker at bevæge sig.

Hun kan rides af alle og er dejlig styrbar.

I terrænet og på springbanen er hun meget frisk, for hun elsker det.

Candy er en rigtig hoppe med stort H.

 

Fulde navn: Duke of Hazard Race: Hackney Køn: Vallak

Hazard er en dejlig hest, som kan rides af alle.

Han har en speciel gang fordi han er hackney og kan derfor være lidt svær at være på, men er dejlig fremadgående og nem at styre, meget rolig og tænker over tingene.

Hazard elsker at springe og være i terrænet, der er fart over feltet når Hazard laver det han elsker.

Ude på folden er han en værre slagsbror og elsker at lege og drille de store drenge. Pablo er hans bedste ven og de leger meget sammen.

Hazard er meget nem at læse at og nogle gange udtrykker han sig meget klart om hvad han vil. Nogle gange vil han ikke ud af boksen og vender derfor røven til. I må ikke råbe eller slå ud efter ham da det vil forværrer hans adfærd. Stil jer i stedet for i åbningen og snak med ham, så plejer han at komme.Udover det er han rigtig selskabelig og nogle gange virker det faktisk som om han prøver at føre en samtale med en.

Fulde navn: Grunk Race: Gotlandsrussblanding Køn: Vallak

Grunk er en dejlig pony, som alle kan ride på.

Han er måske ikke den mest fremadgående pony, men han er rar at ride på.

Dog kommer han ind i perioder hvor han er sur og gnaven, så kan han godt finde på at lave ballade.

Han kan godt lide at springe og elsker en dejlig frisk tur i terrænet.

Grunk har en mild form for bronkitis, det er heldigvis ikke så slemt.

Fulde navn: Ingar Halsnæs Race: Fjordhest Køn: Vallak

Ingar kan rides af alle og er nok rideskolens mest populære pony.

Han er simpelthen så rar at omgås med, der er aldrig ballade med ham.

Ingar elsker at bliver brugt, og kan faktisk gå rigtig pænt. Han kan godt lide at springe, men det var godt nok ikke han største talent til at starte med. Ingar elsker at være i terrænet og er dejlig fremadgående.

Ingar er tilkørt hos sin gamle ejer, men blev tilredet på rideskolen.

Fulde navn: Hector Race: Oldenborg/frieser Køn: Vallak

Hector er på prøve, som rideskolehest og vi håber at han kommer til at fungerer godt.

Hector er dejlig hest, meget stille og rolig. Han kan rides af alle, men kan dog godt finde på at være lidt fræk og anmassende. Hector kan godt springe, men det er ikke hans største talent. I terrænet er han fin, men kigger lidt.

Hector er en rigtig gadedreng ude på folden - han stjæler hopperne og driller vallakkerne.

Penelope og Tequila er hans "damer" og de tilbringer mange timer sammen ude på folden.

Fulde navn: Cocotte, men vi kalder hende Honni Race: Pintoblanding Køn: Hoppe

Honni er en glad og harmonisk hest og kan rides af alle.

Hun er dejlig fremadgående og kan gå rigtig pænt med de mere rutinerede ryttere.

Til springning er hun tændt, men må absolut ikke presses til noget hun ikke vil, da hun så mister lysten til at springe.

Honni er meget fremadgående i terrænet, men er styrbar.

Fulde navn: Oliver Krøis Race: Dansk varmblod/fjorhest Køn: Vallak

Krøis er en fræk og bestemt herre som elsker at lave lidt ballade, men kan rides af alle alligevel.

Han kan godt springe, men kun når han selv har lyst. I dressur er han i det store og hele meget rar at ride på for alle. Krøis går også voltigering om søndagen. I terrænet er han lidt af en slambert og elsker at lave ballade over småting, men samtidig kan han også være rimelig fornuftig.

Krøis er en dejlig livsglad hest og elsker at lege med de store drenge ude på folden.

Fulde navn: Lille Per Race: Blanding Køn: Vallak

Lille Per er en nervøs lille fyr, men han kan rides af alle.

Der er masser af krudt og energi i ham og det sker tit at han laver lidt ballade.

Lille Per kan godt springe, men som sagt er han ret nervøs og må ikke presses.

I terrænet er han sød, men som altid frisk.

Han er udbrydernes KONGE og han hjælper og lukker gerne de andre heste med ud hvis han tager en udbryder tur. På folden leger han med alle.

Fulde navn: Night-Shift, men vi kalder ham Pablo II Race: Appaloosablanding Køn: Vallak

Pablo er en dejlig rar hest og er nem at omgås med, dog lidt nervøs.

Han kan rides af alle, kan godt springe og elsker at være i skoven.

Kigger meget og bliver nemt forskrækket.

Pablo er ikke en modig hest i stalden eller i nærheden af mennesker, men ude på folden vokser hans selvtillid. Han tør at lege og slås med alle de store drenge, faktisk er han en rigtig lømmel til at drille dem.

Fulde navn: Padyarda Race: Hollandsk varmblod Køn: Hoppe

 Padyarda er en højtstillet hest. Hun er sød og omgængelig, glad og frisk.

Padyarda kan rides af alle, og de virkeligt dygtige ryttere kan få hende til at gå rigtig flot.

Padyarda er en vældig god springhest.

Fulde navn: Pako Race: Appaloosa Køn: Vallak

Pako har en hvid numse og en masse rødbrune små pletter, men desværre en  sparsom hårvækst. Han er utrolig rolig, mild og sød.

Pako kan rides af alle, og kan faktisk gå rigtigt nydeligt.

Pako er meget glad for at springe.

Fulde navn: Højager´s Lollypop, men vi kalder hende Penelope Race: Fjordhest Køn: Hoppe

Penelope er en virkelig smuk fjordhest og er dejlig rar at omgås.

Hun kan rides af alle og kan til tider godt have sin egen stædige mening.

Ellers er hun virkelig godmodig at ride på, men har ikke været reddet så meget før.

Penelope kan godt springe, men har sin helt egen springteknik. elope er meget sød i terrænet.

Fulde navn: Playboy Race: Svensk halvblod Køn: Vallak

Playboy er en ældre herre som kan rides af alle, helt fra små til store ryttere.

Han er god som dagen er lang og meget rolig, men han kan dog godt tænde op hvis det er noget han syntes er rigtig sjovt, især i springning. Han elsker en god tur i terrænet.

Playboy er kæreste med Blackie og de elsker at være sammen ude på folden.

Playboy hader at få taget billeder med blitz, han bliver meget bange og det er trods at han i sine unge dage har været en kendt springhest. Han har gået nogle landsstævner engang.

Fulde navn: Tequila Race: Knapstrubberblanding Køn: Hoppe

Tequila er en fantastisk rar hest og alle rytterne elsker hende.

Hun er meget samarbejdsvillig og laver sjældent ballade.

Tequila kan godt springe, men hun er en bestemt dame.

I terrænet er hun som altid dejlig og rolig, men kan godt kigge lidt på "farlige" ting.

 

Fulde navn: Vampire Race: Belgisk varmblod Køn: Vallak

Vampire er votigeringshest og parthest og går ikke rideskole. Det er voltipigerne selv der har part på ham, så han er næsten deres egen.

Han har desværre haft et langt sygeforløb, men er nu på højkant igen og pigerne træner med ham hver dag og nusser og pusser for ham.

Vampire er en dejlig rar og godmodig hest, som elsker selskab.

Han er alle hestenes legeonkel ude på folden og han er meget tilfreds med at være det.

Fulde navn: Mads Larsen Race: Shetlænder Køn: Vallak

Mads er blevet pensioneret sammen med Mulle, og går ikke rideskole længere.

Mads elsker Mulle meget højt og kan slet ikke undvære hende.

Han har egentligt ikke lyst til at stikke af fra folden, men vil følge Mulle overalt så det gør han. De stikker tit af sammen.

Fulde navn: Mulle Race: Shetlænder Køn: Hoppe

Mulle er den hest på rideskolen som vi har haft i længst tid og ejes af en ældre herre.

Mulle er en rigtig bestemt hoppe med stort H.

Mulle er blevet pensioneret og bruges derfor ikke på rideskolen længere.

Mulle elsker at være på fold og er udnævnt til at være udbrydernes DRONNING. Hun bestemmer selv hvor hun går på fold og hvis folden ikke passer hende så går hun bare.

BEMÆRK ! Mulle fik for mange år siden konstateret gråstær på sit højre øje og det bliver værre med tiden. Hun er næsten helt blind nu og kan derfor godt bliver bange hvis i ikke giver hende besked med stemmen om hvor i er omkring hende. Udover det fungerer Mulle rigtig fint og kan sagtens orienterer sig med kun et seende øje.