På det tidspunkt var Byvej kun en smal landevej med grøfter i begge sider. Der kørte ingen busser, så togstationen i Brøndbyøster var vores nærmeste offentlige transportmiddel. Laden, som vi brugte til ridehus, lå der, hvor Byvej i dag løber, og vores ridebane lå parallelt ved siden af. For enden af laden havde vi en dejlig lille stald med 3 store bokse samt plads til et par små ponyer i spiltov. På den anden side af Byvej havde vi en dejlig stor springbane.
Året efter, i 1962, fik vi besked på, at vejen skulle udvides, og den skulle gå lige igennem vores "ridehus".
Denne ekspropriation var netop årsag til, at der var økonomi i, at et af de første mindre ridehuse blev bygget.
Det var kun de store rideetablissementer, der dengang havde ridehus. De mindre steder måtte nøjes med en gammel lade eller en udendørs ridebane.
I 1964 stod ridehuset færdigt og der kom rigtig gang i rideskolen. Allerede i løbet af det første år i Avedøre, afviklede vi 27 ugentlige hold, og på de fleste hold var der mellem 12 og 15 ryttere. Vi havde allerede på det tidspunkt over 25 rideskoleheste og, - ponyer. Avedøre Rideskole har altid været stedet, hvor alle slags mennesker kom, og det sociale samvær førte i flere tilfælde til livslange venskaber, der endnu i dag - bliver dyrket, og det er netop en af årsagerne til den succes rideskolen har haft gennem tiden.
1964 var året, hvor det første landsdækkende pony ridestævne blev afviklet. Vi syntes det kunne være morsomt at invitere ponyklubber fra Jylland og Fyn og prøve kræfter med dem. Ganske vist havde vores daværende konkurrenceryttere meldt sig ind i Sportsrideklubben for der at deltage i de første rigtige ponystævner, men det var meget lokalt omkring København, så man kendte intet til rytterne fra det øvrige land.
Ridestævnet blev en stor succes, men vi fik Dansk Rideforbund på halsen, for man må ikke afholde landsdækkende ridestævner, der ikke er i klubregi, men det var før Hvidovre-Avedøre Rideklubs start.
Det var netop denne begivenhed, der var medvirkende til, at en gruppe ryttere og forældre blev enige om at starte en rideklub.
Medstiftere af klubben var bl.a. Birger Granager, Ole Simonsen, Tage Vogelsang, Jens Bach Petersen og min far Otto Lau.
Det første klubmøde blev afholdt i stalden på "Stevnsbogård". Jeg var ikke selv tilstede, så jeg kan ikke referere nærmere om forløbet, men så vidt jeg husker, blev Jens Bach Petersen klubbens første formand. Han afløstes senere af Tage Vogelsang, der dengang havde lejemålet på Stevnsbogård.
Rideklubbens start var samtidig start på en dejlig tid med mange invitationer til lokale stævner for vores ryttere.
I omegnen var der mange små klubber, der var interesserede i et samarbejde helt nede på rideskoleplan. Vi lavede specielle programmer, som alle kunne ride i dressur, og i springning gravede vi forhindringerne ned, så næsten alle øvede som uøvede kunne deltage. Ride stævnene startede næsten altid med dressur lørdag, rytterfest om aftenen og springning om søndagen.
Avedøre Rideklub afholdt tre vintertræningsstævner, hvor der også var deltagere fra nabo ride klubberne. Derudover var der altid et forårsstævne og et efterårsstævne, der blev afholdt på springbanen på den anden side af Byvej, først senere fik vi lov at leje banerne på Stavnsbjergvej.
Til Fastelavn begyndte vi, efter tøndeslagningen til fods, at afholde ringridning, i mange tilfælde med trækker til de mindste ryttere. Dette var næsten altid en succes, da det ofte viste sig, at det ikke altid var den bedste rytter der vandt, men den med det bedste Øjemål. .
På et tidspunkt var det også populært at ride rundt til forskellige mål, det kunne være til ryttere, der boede i nærheden, det kunne være til Jens Bach, der boede på Bakkegården i Brøndbyøster, og det kunne være til et af kommunens plejehjem. Rytterne var udklædt, og der vankede altid lidt til både ryttere og heste.
Af aktiviteter må også nævnes efterårsjagterne på stubmarkerne, som afsluttedes med opløb efter rævehalerne, der sad på skuldrene af to ryttere, der red som "ræve". Disse opløb kunne være meget underholdende og til tider meget vilde, men rytterne nød den "vilde" jagt.
Avedøre Rideskole var en rideskole med faste traditioner. En af de faste traditioner var min fars fødselsdag den 28. november. Denne dag benyttede vi til at vise de færdigheder, de forskellige ryttere havde fået i årets løb. Bl.a. blev der redet kvadrille med 8 ekvipager! Det var mange i vores ridehus, der kun var 16x36 m, men det gik alligevel. Af opvisninger kan også nævnes en meget fin pas de deux til blomstervalsen af Tchaikovsky med to af vores bedste ponyekvipager. Min far blev altid meget rørt, og han elskede at sidde oppe på kontoret i ridehuset og nyde opvisningen.
Julemåneden på rideskolen var altid noget særligt.
Børnene fik lov til at pynte op i stalden, så man til tider ikke kunne se hestene for bar glimmer, gran og nisser. Hestene havde julekalendere med gulerødder og andet guf, men ofte var det væk før beregnet, da hestene ikke selv var klar over, at det hele ikke skulle spises på een gang.
Det store juletræ i midten af ridehuset blev altid sat op dagen før sidste søndag inden jul, for denne dag blev der afholdt julefest for børn og heste. Jeg mindes stadig dansen om juletræet, hvor hestene var udklædt med røde nissehuer, og det var altid hestepasserne, der trak hestene rundt om træet. Sidste ridetime før jul skulle der leges. Fantasien var stor, for der er mange måder at lege til hest på. Kongeløber, Seksdagesløb, ja jeg kan dårlig huske alle legene, men en ting husker jeg tydeligt. Der var altid ryttere, der havde større mod end andre, og dette blev vist til jul, når der skulle springes uden sadel og uden hovedtøj med hænderne ud til siden. Jeg tror ikke, at der er så mange i dag, der tør det, men det var der dengang.
Der var altid ridning juleaftens dag, men 1. juledag holdt vi lukket, så 2. juledag var hestene meget friske. Alle de ryttere, der havde lyst kunne møde op 2. juledag.
Først blev juletræet plyndret, derefter blev det lagt ned. Så blev der bygget en bane. Og så gik det løs. Alle, der havde mod og lyst, fik en hest at springe på, og det var ikke kedeligt at se på, for det skete af og til, at en måtte bide i græsset.
Jeg kan blive ved i det uendelige med erindringer fra rideskolens tid så...
Marian Lau
Fortsættelse følger.
